Bøf bearnaise med råstegte kartofler

Opskrift til 4 personer:

  • 4 røde bøffer f.eks. Ribeye
  • 25 g smør
  • 1 kg kartofler
  • 6 stilke frisk timian
  • havsalt
  • friskkværnet peber
  • olivenolie
  • 350 g Bähncke Bearnaise Sauce
  • evt. frisk rød chili
  • 1 æble
  • 1 salathoved eller en bk. blandede salater
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 spsk olivenolie
  • græskarkerner, saltede

Vask kartoflerne og skær dem i både. Vend kartoflerne med olie, timian og salt og peber i et stort ovnfast fad. Steg det i ovnen ved 180° i 20 minutter, til de er møre og sprøde.

Steg bøfferne på panden i smør i ca. 3-6 minutter på hver side, alt efter størrelse.

Varm Bähncke Bearnaise Sauce op i en gryde og smag evt til med finthakket rød chili. Så har du en dejlig stærk chili bearnaise.

Skyl æblet og skær det i skiver. Skyl salaten, del den groft og vend den med æbler, æblecidereddike, olivenolie og peber. Drys med græskarkerner.

Bähncke Bearnaise sauce

#