Få sprøde svær på flæskestegen

For at få sprøde svær på din flæskesteg, er det vigtigt, at sværen er ridset korrekt. Selvom flæskestegen er ridset, når du køber den, er det ofte ikke nok. Tag en god skarp kniv og rids helt ned til kødet. Rids ekstra svær, så de bliver tynde. Det tager lidt tid, men det er det værd. Så kan dampen nemlig slippe væk fra fedtlaget under sværrene, og de kan nemmere blive sprøde.

Gnid godt med groft salt på sværen og sørg for at komme helt ned mellem sværene. Sæt derefter laurbærblade fast i nogle af ridserne. Det smager godt og ser lækkert ud

Steg flæskestegen ved 200 grader. Sørg for at ovnen er ordentlig varm, når du sætter stegen ind. Brug et stegetermometer. Ved 62 grader er stegen rosa, ved 65 grader er den svagt rosa og ved 68-70 grader er den gennemstegt.

OBS: Det er en dårlig ide at bruge varmluft! Kødet bliver hurtigere tørt af det. Man får langt mere ud af sin steg ved almindelig varme. Bare åbn lågen og luk dampen ud ca. hver 20-25. minut.

Hvis sværne mod forventning ikke er blevet sprøde, så fortvivl ikke. Tænd for grillen i ovnen og giver den en ekstra tur, så skal det nok lykkes. Husk dog at holde godt øje med stegen, så den ikke brænder på.

Beauvais Tomat Ketchup

#